Lippmann Fonden blev oprettet den 16. december 1977 af Ole Lippmann. Ole Lippmann (25. april 1916 – 3. september 2002) var søn af grosserer, instrumentmager Kai Lippmann og hustru Elisabeth f. Hansen. Efter endt handelsskoleuddannelse blev Ole Lippmann ansat i familiefirmaet Simonsen & Weel. I årene 1935-37 tog han på studierejse til England, USA, Japan og Rusland. I 1937 genindtrådte han i Simonsen & Weel. Ole Lippmann blev i 1942 gift med Inga Bjørn Nielsen.

Under 2. Verdenskrig gik Ole Lippmann ind i modstandsbevægelsen, og i juli 1944 måtte han flygte til London. I England blev Ole Lippmann uddannet til major i regimentet The Buffs, og fra februar 1945 og frem til befrielsen fungerede han som SOEs faldskærmschef i Danmark. Ole Lippmann var tillige de allieredes repræsentant i Frihedsrådet fra februar 1945 og medlem af Frihedsrådets kommandoudvalg.

Efter krigen vendte Ole Lippmann tilbage til Simonsen & Weel og fungerede herefter i firmaet i en årrække først som administrerende direktør og senere som bestyrelsesformand, indtil han i 1988 trak sig tilbage fra erhvervslivet.

Ole Lippmanns livslange politiske interesse og bestandige understregning af de demokratiske frihedsidealer medførte blandt andet, at han var initiativtager til stiftelsen af Udenrigspolitisk Selskab og organisator af samt deltager i den danske ambulance-ekspedition til Ungarn under og efter landets oprør 1956.